Iva Nova

Iva Nova + Trio Azulejos

Dato: 10. marts 2018
Tid: 20.00
Sted: KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg
Pris: kr. 90,- Kun salg af billetter i døren

Direkte fra Sankt Petersborg kommer det russiske pige punkband for at spille for os i KU.BE. De væltede Rådhuspladsen i september sidste år til Copenhagen World Music Festival. Og nu er de tilbage - inviteret af Missing Voices.

Russisk girl power er en glimrende betegnelse for det 4 mand (…) store pigeband. Ikke nok med, at Iva Nova blander de gamle slaviske genrer med en god portion ska, punk og rock. De synger også på både ukrainsk, bulgarsk, georgisk og tatarisk.

Opvarmningsband for Iva Nova er Trio Azulejos, hvis sange stammer fra et jødisk sprog- og kulturfællesskab med rødder i middelalderens Andalusien og synges på sproget ladino (jødisk spansk). Trioens lyd og arrangementer afspejler medlemmernes egne baggrunde i jazz/folk (Dalia Faitelson), percussion (Lisbeth Diers) og orientalsk/jødisk sangstil (Jael Nordbek Azoulay). 

Forvent en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.