Tøjets mysterium - debat om kvinders påklædning

Tøjets mysterium - debat om kvinders påklædning

Del din viden med os andre


Kvinders påklædning gennem historien i forskellige kulturer er udgangspunktet for to debatter fredag d. 6. marts fra kl. 16-18 og lørdag d. 7. marts fra kl. 14-17. Read in English.

Begge debatter afsluttes med koncerter. Fredag spiller Luna Ersahin Sekstet i Metronomen kl. 20.30, mens lørdagens debat efterfølges af en koncert med turnéaktuelle Radiant Arcadia i Kulturhuset KU.BE, som ligger meget tæt på Metronomen.

Der er fri adgang til debatterne. Salg af vand, juice m.m. Entré til koncerterne i KU.BE er kr. 100,- med 20 kr. rabat til debatdeltagere.

Del din viden med os andre

Formålet med debatterne er at søge og at dele viden om udviklingen i kvinders klædedragter, afhængigt af tilgængelige materialer, fx uld, silke, bomuld og skind.

Hvilke forhold ligger til grund for specifikke typer af påklædning?

Er det praktik i forhold til arbejdsopgaver? Klima? Traditioner? Lovgivning? Forståelse af anstændighed? Fashion statement eller social status?

Påklædning i forskellige dele af verden

I store dele af Sydøstasien et der helt i orden at vise bar mave, være nedringet, have bare arme, men dog ben, der er dækket. Traditionen stammer fra romafolket, og den er blevet bragt til Indien af dem. Den traditionelle roma klædedragt er i Østeuropa blevet til lange vide skørter af uld, hør og andre materialer, som er tilgængelige der.

Der er også traditioner for, hvornår man får nyt tøj, og hvorledes tøjet behandles i forhold til hygiejne. Gifte kvinder vil også ofte dække deres hår med et tørklæde.

I Marokko er en tidligere nødvendighed blevet til et eksklusivt smykke, mens tidligere tiders praktiske dragter andre steder siden er blevet nationaldragter.

Tidligere tiders almindelige håndværk, som fx broderier og kniplinger, er blevet efterspurgt kunsthåndværk.

I Europa har der, så langt tilbage vi kender, været retningslinjer for i hvad og hvordan kvinder var klædt. Der har været stramme og vide kjoler, mange slags korsetter, ”fruerhuer” og meget andet.

Velstand via påklædning

At udstille velstand via påklædning har været kendt siden det 13. århundrede. Derfor kunne en persons socialklasse og tilhørsforhold nemt anslås. Eftersom påklædning var anerkendt, som en udtryksfuld og stærk indikation af social status, er det blevet brugt og misbrugt uendeligt meget. Tøj er i stand til at vise en persons kultur, økonomiske status, sociale magt, moralske standard og meget andet.

For eksempel var der ”overflods” regler i Europa, fra middelalderen, som en måde at overvåge og opretholde socialt hierarki og orden via beklædning.

Menneskers visuelle repræsentation var beskrivende, standardiseret, og reguleret ned i mindste detalje. Typen af påklædning, længde og vidde, brug af specifikke materialer, farver og dekorative elementer, og antallet af lag i en beklædningsgenstand, kunne for eksempel være begrænset til særlige samfundsklasser.

Dog har samfundets lavere klasser konstant gjort oprør og udfordret disse adskillelser. Lovene blev endelig fjernet fra lovsamlingerne i anden halvdel af det 18. århundrede.

En påklædningsmæssig forskel i social rang er også historisk tværkulturel. I Kina var gult et symbol på centrum og jorden og blev kun brugt af kejseren.

I Afrika, blandt Hausa folket, bar medlemmer af aristokratiet store turbaner og flere lag dragter, fremstillet af dyrt importeret klæde for at øge deres krops størrelse, og således adskille dem fra resten af samfundet.

I Japan vil farverne på en kimono, vævningen, måden den bæres, størrelsen og stivelsen i obi’en signalere bærerens sociale status og rang.

Invitation

Debat om kvinders påklædning er et stort emne, men vi håber at starte en åben og spændende debat, med henblik på yderligere arrangementer i løbet af året.

Vi inviterer alle til at deltage og bring gerne en klædedragt eller en beklædnings genstand, der er betydningsfuld for dig.

Vi vil gerne lære af og om hinanden, og om hinandens traditioner.